Helt unikt ? byhus? beliggende roligt i en af Københavns gamle gårde helt inde i byen.
Fredet historisk ejendom, flot og vedligeholdt.
Ejendommen, der ligger mod gaden, var et af de få huse som overlevede den store københavnske brand i 1728 og er derfor en af Københavns ældste ejendomme.
I 1861 byggede man længerne på, så der blev dannet en 4-længet lukket fransk romantisk gård med egeføj løbende op ad muren og blåregn som pavilloner, der danner hyggelige private solkroge til ejendommens beboer.
Her er man midt i byen, men i gården kunne man ligeså godt være på landet. De hyggelige historiske gule facader på ejendommens bindingsværk giver en helt speciel stemning.
Ejendommen er så flot vedligeholdt at den ikke ser ud til at være 300 år gammel. De historiske plader som er muret ind i og over opgangene fortæller at huset i 1700 tallet blev bygget som snedkerens langhus.
Lejligheden er oprindelig 3 lejligheder, men som nu er slået sammen til et lille byhus. Beliggende i det SV hjørne med en solkrog omkranset af en blåregn. Her kan man nyde kaffe eller sidde med vennerne. Opgangen er flot og gammel, med afsætnings hylder til de levende lys som man brugte til at oplyse opgangene med før der blev indlagt elektricitet. Hoveddøren til lejligheden er gammelt solid mahonie. Herfra træder man ind i en dejlig stor lys entre med afsætningsplads til garderoben. Til højre er husets badeværelse, bygget i det oprindelige køkken med sjove detaljer som bruseren er indlagt i det gamle ildsted. Badeværelset er yderst rummeligt.
Fra entréen træder man ind i køkken-alrummet. HTH køkken med alt i ATAG hårde hvidevare. Køkkenet er bygget ind i hvælvingerne, god arbejdsplads og plads til et stort spisebord. Der er 4 meter til de fritlagte bjælker og det flotte bindingsværk er fritlagt. De to store høje store dannebrogsflag giver godt lys ind i rummet og fra dem kan men servere ud til den lukkede solkrog foran lejligheden. Køkkenet har fået nyere plankegulv. To store lyse dannebrogsflag giver lys i rummene.
Trappe føre op til næste etage med en stor god stue, et kontor som man i gamle dage har bygget en hems til overnattende gæster. Flotte hvidmalede plankegulve og de næsten 4 meter til loftet igen med fritlagte bjælker og fritstående bindingsværk der giver rummene et helt unikt look, som man kun finder i denne slags ejendomme.
2 sal benyttes i dag som stort soveværelse samt et walk-in-closet.
Plankegulvene er hvidmalet, fritstående bjælker bindingsværk, ca 3,2 meter til loftet.
Der er mange sjove historiske detaljer i lejligheden, nogle af vinduerne har flotte udskårne vindueskarme. Derudover er der 25 cm paneler rundt i alle rum. Murene er flotte pusset hvor man kan se detaljerne i murværkets sten, nogle er bygget på mursten andre med kampesten.
Vis mere