KVARTERET: Med Amalienborg som genbo og centralt placeret i Frederiksstaden, hvor den kommende Metro kommer lige ved Marmorkirken, så ligger denne helt unikke og smukke lejlighed alligevel stille og roligt midt i byens centrum. Mere centralt og stille, er svært at finde og så er det også nemt at parkere i gaden med beboerlicens.
EJENDOMMEN: Ejendommen er omdannet fra kontor til bolig I 2015, og der blev i den forbindelse etableret 10 gennemrenoverede lejligheder alle tegnet af Lars Gitz architects. Hele ejendommen er derfor også sat i stand, så vedligeholdelsen heraf vil være på et minimum de næste mange år. Ejendommen har smuk højloftet hall, elevator, cykelkælder, depot rum, affaldsskakt, automatisk døråbning, dørtelefon med kamera og charmerende gårdmiljø med brosten og grøn beplantning.
LEJLIGHEDEN: Denne lejlighed er beliggende i en rigtig høj stueetage og har også hele underetagen med og tilbyder derfor ialt 256 m2 BBR, hvor 99 kvm. ligger i underetagen og har status som erhverv og må derfor ikke bruges til overnatning. Alle kvm. er gennemtænkte og med eksklusive løsninger samt udført i de bedste materialer. Her kan
der bl.a. nævnes Boffi køkken og de bedste Gaggenau hårde hvidevarer, ismaskine, vinkøleskab osv. samt flotte hvide indbyggede skabe i lejligheden også fra Boffi. Gulvene i hele lejligheden er massive egetræs planker fra Dinesen og med vandbåren gulvvarme, som sikrer ensartet temperatur og behageligt indeklima. Fra ejendommens smukke og højloftet hall, kommer man direkte ind i entreen, som fordeler lejligheden med trappe op og ned. Går man op, så møder man det store flotte rum, hvor både stuen og det lækre køkken afsnit også er. Dette er lejlighedens hjerte og taler for sig selv. I forlængelse heraf, er der fordelingsgang med 3 fine soveværelser, alle med skabe. For enden af gangen her, finder man det store badeværelse med både kar, brus, 2 håndvaske og meget mere. I underetagen, er der også lavet de bedste løsninger, bl.a. et flot badeværelse, et walk-in closet, bryggers og disponible rum og herudover, er der også udgang til
gården via fransk dobbelt dør.
En lejlighed i absolut særklasse og istandsat efter alle kunstens regler om kvalitet og bedste materialer mv.
Vis mere