Stor herskabslejlighed med mange veldisponerede m2 i hjertet af indre by.
Lejligheden er indrettet med stor spise stue i delvis åben forbindelse til køkkenet. Om spisebordet kan der være 16 personer, så her er der plads til de store middagsselskaber eller de hyggelige familiefester.
Køkkenet er lakeret op i hvidt med hårde hvidevarer i stållook. I køkkenet findes tillige vaskesøjle med ny vaskemaskine og ny tørretumbler.
Badeværelset er rummeligt med toilet i den ene side, større skabsarrangement med vask i midten og separat stor bruseniche i den anden side.
Roligt beliggende soveværelse mod gården med nyt stort indbygget væg-til-væg og gulv-til-loft skab.
Stuen er blevet delt op så boligen pt. har 3 værelser samt de to stuer, men væggen til værelset mod gaden kan nemt fjernes så den kæmpemæssige stue retableres. Stue og værelse er lyse og solen skinner ind om eftermiddagen/aftenen. Stue og spisestue er opdelt af flotte fløjdøre med glas.
Endvidere er der et kontor/børneværelse i den anden ende af boligen, men dog forsat mod gården.
Til ejendommen er der mindre gård samt mindre fælles kælder. Ejendommen er en af Københavns ældste ejendommen med sin charme og skævheder.
Lige uden for lejligheden findes utallige hyggelige caféer, anerkendte restauranter og mange mindre specialbutikker. Desuden er der kort afstand til 4 af byens mest populære parker samt søerne til en frisk løbetur eller en hyggelig gåtur.
VI HAR KØBENHAVNS BEDSTE M2 TIL SALG & LEJE
Vis mere