Lejlighed i international klasse
Kvarteret: Byens smukkeste panorama udsigt over Peblingesøen og de smukke ejendomme langs bredden. Ejendommen er beliggende en gå- eller cykeltur fra Torvehallerne, restauranter, cafeer, kultur, strøget samt miljøet omkring Vesterbro. Lige for fødderne er der mulighed for lange gå- eller løbeture langs søerne.
Lejligheden: Er i en klasse for sig selv, hvor kun de bedst materialer har været gode nok. Man træder ind i en stilfuld entre med god plads. Entreen er møbleret med flotte skabe i matteret glas indkøbt i Interstudio. Herfra adgang til et skønt lyst soveværelse med en østvendt altan. Badeværelset er enkelt og lækkert med et svagt gråt gulv lagt i mosaikker, en rummelig brus og en stor helstøbt vask med dobbelt vandhaner. Køkkenet er funktionelt med en stor køkken-ø med spiseplads, et stort dobbelt køl/frys med isterning maskine, indbygget ovn og kaffemaskine alt fra mærket Gaggenau. I forlængelse af køkkenet en skøn og rummelig stue med rigelig plads til spiseplads. Fra stuen er der udgang til altanen hvor aftenlyset strømmer ind fra. Overalt fra køkkenet og stuen er der en smuk udsigt over søerne.
Lejligheden er totalt renoveret til mindste detalje. Helt nye smukke egetræs massive gulvbrædder. På altanerne er ligeledes lagt nyt teakplanker. Alle skabe i lejligheden er fra det eksklusive italienske mærke Boffi. I lejligheden er trukket B&O
Der er indbygget vaskemaskine og tørretumbler i lejligheden.
Ejendommen: er fra 1968. Der er mulighed for at leje privat parkering i kælderen under ejendommen med direkte elevator til lejligheden, gæsteparkering i gården bag ejendommen. Til lejligheden hører et kælderrum. Ejendommen har desuden en skøn vaskeri med industrimaskiner, hvor det er muligt at hænge sit vasketøj.
En unik lejlighed med en unik beliggenhed for den kræsne køber
Vis mere