Om Unikbolig

Forretningsfilosofi

Når du møder os første gang – på en fremvisning eller vurdering – betragter vi det som begyndelsen, til et langt venskab.

Vi stræber efter en livslang relation til vores kunder - lige fra den 2-3 værelses lejlighed, hvor I nyforelskede flytter sammen - til villaen med børneværelserne – til drømmeboligen ved havet – frem til dagen hvor I har brug for noget mindre, fordi huset måske er blevet for stort.

Vi bruger tid på at lytte og forstå jeres behov og krav til salg og køb og vil gøre alt, der står i vores magt for at opfylde de behov.Det er måske selvsagt, men vi tror på glade kunder. Der er ikke noget så dejligt, som når en tidligere sælger eller køber kontakter os for ekstra hjælp. Det er det, der i sidste ende giver os mening i vores arbejde.

Et hjem har en indre og en ydre ramme, som tilsammen udgør et hele. Den indre ramme udgøres af den tid og omsorg, hvormed vi indretter vores leverum med private effekter, i møbel design, farvevalg, kunst, planter, arvestykker og sære ting vi har fundet på rejser.

Den ydre ramme består af ting som grundplan, faciliteter, beliggenhed, udsigt, have, skoler, børnepasningstilbud, indkøbsmuligheder samt transportmuligheder til og fra arbejde. Alt dette udgør tilsammen det, vi kalder 'Vores Hjem'. Det er de rum vi lever og drømmer i og det sted vi føler tilknytning til.

Som vi ser det, sælger vi jo ikke boliger men HJEM.

Med venlig hilsen
James Iuel-Brockdorff
Partner